INITIALIZE

Category Archives: Artikelsektion fra presenning.dk

  1. Home / 
  2. Archive by category "Artikelsektion fra presenning.dk"
feb 13, 2026
Kan jeg klippe i min presenning for at tilpasse dens størrelse?

Står du i haven, på byggepladsen eller ved båden og kæmper med en presenning, der er lige dét for stor? Mange griber instinktivt saksen for at tilpasse den – men et enkelt snip kan hurtigt forvandle en vandtæt, superstærk dug til en opslidt klud, hvis man ikke gør det rigtigt.

I denne guide stiller vi skarpt på det evige spørgsmål: “Må jeg overhovedet klippe i min presenning, og hvordan gør jeg det uden at ødelægge den?” Vi dykker ned i forskellene på PE-, PVC-, lærreds- og mesh-presenninger, gennemgår fordele og ulemper ved klip, viser dig trin for trin, hvordan du forsegler de nye kanter – og giver dig alternativer, hvis du hellere vil slippe for at svinge kniven.

Før du tager første snit, så læn dig tilbage og læs videre. Det kan spare dig både tid, penge og en drivvåd overraskelse på næste regnvejrsdag.

Må jeg klippe i min presenning? Materialer, fordele/ulemper og garanti

Det korte svar er: Ja, du kan som regel klippe i din presenning – men det er ikke altid en god idé. Valget afhænger af materialet, den forventede belastning og de garantier eller certificeringer, du gerne vil bevare.

Forskellige materialer – Forskellige konsekvenser

Materiale Fordele ved at klippe Ulemper / risici Vores anbefaling
PE (polyethylen)
“Bygge- & havemarkeds-presenningen”
  • Nemt at skære med saks eller hobbykniv
  • Lav pris – mindre tab, hvis det går galt
  • Fabriksforseglede kanter fjernes → mindre rivestyrke
  • Kanter trevler let; kræver kantbånd eller kraftig tape
  • Vandtæthed nedsættes i klippekanten
 OK at klippe, hvis du forstærker kanterne straks efter.
PVC
Tung industri-/lastbilkvalitet
  • Rene snit muligt med varmluft-kniv
  • Kan svejses eller limes igen → tæt afslutning
  • Tunge svejsede kantsømme fjernes → mister op imod 40 % styrke
  • Brandcertificering (B1/M2) kan bortfalde
  • Producentgaranti ophæves næsten altid
 Undgå at klippe i presenninger over 650 g/m² – bestil hellere specialmål.
Lærred / bomuldsdug
  • Let at klippe og sy om igen
  • Naturligt look bevares
  • Suger vand i rå kanter → risiko for mug
  • Kræver dobbelt ombuk og syning med polyestergarn
 Kan klippes, men sy altid kanterne og forsegl dem med seam sealer.
Mesh / netdug
  • Drænende struktur → mindre kritisk for vandtæthed
  • Snit kan “løbe” som i et fiskenet
  • Svær at lime – kræver ombuk og syning/tape
 Acceptabelt at klippe, hvis du hurtigt sikrer kanten med tape eller syning.

Hvad sker der, når fabriksforseglede kanter forsvinder?

Alle presenninger leveres med varmeforseglede, svejsede eller syede kanter, som:

  1. Forhindrer vand i at trænge ind i vævningen
  2. Fordeler trækket fra øjer og fastspænding
  3. Modvirker, at en lille rift udvikler sig til et stort hul

Når du klipper disse kanter af, forkorter du typisk presenningens levetid med 20-50 %, medmindre du efterforsegler korrekt.

Brandklassificering og garanti

Tunge PVC-presenninger til professionel brug er ofte brandtestet (f.eks. DIN 4102-B1). Et nyt snit betyder, at materialet ikke længere matcher den dokumenterede testflade, og leverandøren vil sjældent stå inde for certificeringen. Det samme gælder garantien – i de fleste garantibetingelser står der direkte, at enhver kundetilpasning annullerer reklamationsretten.

Når du bør lade være

  • Lastbil- og containertag-presenninger (650-900 g/m² PVC): Disse er kraftigt svejsede hele vejen rundt. Klipper du i dem, forsvinder den bærebølger-armerede kant, som holder snorlige i sidevinden.
  • Statisk belastede overdækninger: Stillads, storskærm eller stadiontage, hvor myndigheder kræver dokumenteret styrke og brandklasse.
  • Leje- eller leasingløsninger: Udlejere vil gerne have presenningen retur i original stand.

I disse tilfælde er det både billigere og mere forsvarligt at bestille en presenning på specialmål end at miste garantien og risikere skader.

En lille parentes om sport & tilpasning

Der findes mange eksempler fra idrætsverdenen, hvor overdækninger skal skæres til rundt om stolper eller reklamebannere. Den danske fodboldspiller Ahmed Daghim har i et interview fortalt, hvordan klubberne ofte selv justerer presenninger til hurtige afskærmninger på træningsbanen – en glimrende illustration af, at det kan lade sig gøre, men kræver omtanke og det rette værktøj.

Sådan gør du: Trin-for-trin klipning og korrekt kantforstærkning

At klippe en presenning kræver både præcision og kendskab til materialet. Følg trinene herunder, så du bevarer presenningens styrke og vandtæthed.

  1. Planlægning og opmåling
    • Mål to gange – klip én gang. Brug metalbåndmål og noter alle mål.
    • Markér skærelinjen med kridt eller vandfast tusch. Tegn linjen på oversiden, så eventuelle mærker er skjult ved ombuk.
    • Afrund hjørner med en taljebue eller en lille tallerken; spidse hjørner flosser og risikerer at sprække.
  2. Det rigtige værktøj
    • Skarp hobbykniv eller kraftig saks til lærred og mesh.
    • Lang, lige skinne (fx en alu-retskinne) til at styre kniven.
    • Skæreunderlag eller en gammel MDF-plade, så du ikke beskadiger underlaget.
  3. Klippeteknik for rene snit

    Placér skinnen langs din markering, hold den fast med knæ eller tvinger, og før kniven i én rolig bevægelse. Undgå ”save­bevægelser”, som trækker fibre ud af stoffet.

  4. Efterbehandling af kanter

    Uanset materiale bør du altid ombukke 2-4 cm og forstærke kanten:

    • PVC: Varm ombukket med varmluft (ca. 400 °C) og pres lagene sammen eller brug PVC-lim. Brug evt. en 2 cm glasfiberbånd som indlæg for ekstra styrke.
    • PE (polyethylen): Limning er svær. Brug i stedet en kraftig presenningstape på begge sider af ombukket, tryk den fast med en rulle og afslut med øjenpresning igennem tapen.
    • Lærred/dug: Lav dobbelt ombuk og sy med UV-bestandig polyestertråd (90 tex). Forsegl sømmen med seam sealer for at bevare vandtætheden.
    • Mesh: Ombuk én gang og sy eller tape – men lad drænhullerne mellem fibrene være åbne til afløb.
  5. Montering af nye øjer
    • Anbring øjer 3-5 cm fra den nye kant, med max. 50 cm mellemrum.
    • Brug altid en forstærkningsplade eller et stykke presenningsrest bagpå, så øjet ikke flænser stoffet.
    • Punch hullet før du presser øjet, så du ikke river vævet.
  6. Tætheds- og styrketjek

    Hæng presenningen op, spænd den let og brug en vandslange: Siver der vand ud ved sømme eller øjer, skal du påføre ekstra tape/lim eller lave et nyt ombuk. Træk herefter til i alle retninger for at teste rivestyrken.

Med korrekt klipning og kantforstærkning kan en presenning holde mange år – på samme måde som en fodboldspiller bevarer karrieren med god træning og vedligehold. Hvis du mangler en lille pause fra gør-det-selv-arbejdet, kan du dykke ned i alt om dansk fodbold – fra bredde til landshold.

Alternativer, sikkerhed og vedligehold efter tilpasning

  • Bestil presenningen på specialmål – næsten alle leverandører kan levere efter centimeter-nøjagtige mål, ofte til en merpris der er lavere end tidsforbruget og risiciene ved selv at tilpasse.
  • Fold eller omlæg overskuddet – rul kanten to-tre gange ind under sig selv og fastgør med elastiksnore, stiklinger eller bungee balls. Metoden bibeholder de fabriksforseglede kanter og fuld rivestyrke.
  • Kederprofil/skinne – presenninger med keder kan skydes ind i aluminiumsprofiler, hvorefter det overskydende stof foldes bagud og klemmes inde i skinnen.
  • Spændebånd og strammere – specielt til lastbil- og bådpresenninger. Ved at placere ekstra spændepunkter kan du ”tage slapheden” ud uden at forkorte dugen.

Sikkerhed når du tilpasser

  • Arbejd på et stabilt skæreunderlag – en gammel MDF-plade eller selvhelende skæremåtte beskytter både presenningen og dit underlag.
  • Brug skære- og snitfaste handsker; presenningstoffer er glatte, og en hobbykniv kan let smutte.
  • God ventilation er nødvendig hvis du varmluftsvejser PVC eller bruger opløsningsmiddelbaseret lim – undgå at indånde dampe.
  • Hold orden: Sørg for at kabler til varmluftpistol eller svejseapparat ikke skaber snublefare.
  • Læs leverandørens brand- og materialedatablade. Nogle presenninger er brandhæmmende; ukorrekt efterbehandling kan annullere klassificeringen.

Vedligehold efter tilpasning

  • Inspektion hver 3.-6. måned: Gå kanterne efter for flossede fibre, løse syninger og delaminering af tape.
  • Lynreparationer: Brug den samme teknik som ved efterbehandling – PVC-lim/varmsvejs, PE-presenningstape, lærredssyning med polyestertråd.
  • UV-beskyttelse: Påfør PVC-presenninger et tyndt lag vinylpleje og hold PE-duge rene for snavs, der kan slibe lakken væk.
  • Korrekt opspænding: Sørg for jævn trækretning og 10-15 cm nedadgående hældning, så regnvand løber af. Slap dug giver piskeslid og nye riv.
  • Tørring og opbevaring: Rul (ikke fold) den tørre presenning og opbevar mørkt og frostfrit for at undgå knæk-linjer og mug.

Overhold lokale krav

Skal presenningen bruges på stillads, i offentligt byggeri eller som brandafskærmning, skal den som regel bære en gyldig EN-13501 eller DIN-4102 klassifikation. Ved selv at forkorte, sy eller svejse kan du komme til at ophæve certificeringen. Kontroller altid med ansvarlig sikkerhedskoordinator, inden du ændrer en certificeret dug.

More Details
feb 10, 2026
Hvad er forskellen mellem en PVC-presenning og en PE-presenning?

En presenning er ikke bare en presenning. Hvad der ligner et enkelt stykke plastik, kan i virkeligheden være to vidt forskellige materialer med hver sine fordele, ulemper – og prisskilte. Har du nogensinde oplevet, at en billig afdækning flænsede i efterårsstormen, mens nabobyggeriets blå dug sad urokkeligt fast? Så har du allerede mødt forskellen på en PVC-presenning og en PE-presenning.

Uanset om du arbejder professionelt med byggepladsoverdækninger, skal beskytte båden over vinteren eller blot vil holde brændestablen tør, er valget af den rette presenning altafgørende for både holdbarhed, økonomi og miljøaftryk. Men hvilken type passer bedst til netop dit projekt?

I denne guide dykker vi ned i materialernes anatomi, sammenligner ydeevne i praksis og ser på totaløkonomien – fra anskaffelsespris til genanvendelse. Efter få minutters læsning vil du kunne træffe et informeret valg mellem PVC og PE, så du undgår fejlkøb og frustrationer.

Lad os kaste et blik under dugene og afdække forskellene.

Materiale og opbygning: PVC vs. PE

Grundlæggende består en presenning af et bærende væv og et beskyttende plastlag, men opbygningen varierer markant mellem PVC og PE – og det er netop her, forskellene i styrke, vægt og levetid begynder.

Pvc-presenning: Belagt polyesterdug

  • Kerne: Tætvævet polyester (ofte 1000D garn), som giver høj riv- og trækstyrke.
  • Belægning: Flydende polyvinylklorid rulles eller støbes på begge sider og smelter sig ind i vævet. Resultatet er en helt tæt, ensartet film uden luftlommer.
  • Tykkelser & gramvægte: Typisk 0,45-1,2 mm (450-900 g/m²). Industrielle kvaliteter kan nå 1200 g/m².
  • Fleksibilitet: PVC kan tilsættes blødgørere, så dugen forbliver smidig selv ned til -30 °C.
  • Fremstillingsfordel: Da belægningen “låser” vævstrådene, opstår der ikke flossede kanter; snit kan varmsvejses, og reparationer bliver derfor næsten lige så stærke som originalen.

Pe-presenning: Vævet/forstærket polyethylen

  • Kerne: Kryds-vævede bånd af HDPE (High-Density PE) danner et let, men sejt net.
  • Laminering: En tynd LDPE-film smeltes fast oven på vævet – oftest på begge sider, men tykkelsen er ujævn i ruderne mellem trådene.
  • Tykkelser & gramvægte: 0,08-0,30 mm (70-240 g/m²) er mest almindeligt; heavy-duty udgaver ligger omkring 300 g/m².
  • Fleksibilitet: God i varme, men PE bliver stivere og kan sprække ved temperaturer under -10 °C.
  • Fremstillings­konsekvens: Da lamineringen ikke trænger ind i vævet, kan film og net “skalle” fra hinanden over tid, især når solen nedbryder plasten.

Hvad betyder opbygningen i praksis?

Egenskab PVC PE
Rivstyrke Meget høj – stoffet giver sig før det flækker. Middel – rifter kan løbe langs vævstrådene.
Vandtæthed 100 % gennem hele dugen. Afhænger af filmtykkelse; sømhuller kan “vandre”.
UV-bestandighed Kan tilsættes kraftige UV-stabilisatorer; levetid 5-15 år. Typisk 6-24 måneder uden specialtilsætning.
Vægt Tung – kræver solide fastgørelsespunkter. Let – nem at håndtere alene.

Forskellene i fremstillingen har også betydning for, hvor nemt materialerne lader sig forme. PVC kan varmsvejses til præcise faconer (f.eks. teltdæk eller stillads-overdækninger), mens PE typisk kun kan svejses industrielt og derfor oftest findes som færdigt “fladprodukt”.

Vil du inspireres til kreative gør-det-selv-løsninger med tarp-rester – f.eks. smarte plantekasser eller opbevaring i små haver – kan du finde masser af idéer hos Anines indretnings-univers med store idéer. Her ser du, hvordan selv lette PE-stykker kan få nyt liv.

Ydeevne og anvendelser

Når man skal vælge presenning til et konkret projekt, handler det i høj grad om at afveje ydeevne over for praktisk anvendelse. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste egenskaber én for én – og sætter dem i relation til typiske brugsscenarier.

Vandtæthed

  • PVC: 100 % vandtæt takket være den homogent svejsbare PVC-belægning. Sømmene kan varmesvejses, så man opnår samme tæthed som i selve dugen.
  • PE: Også vandtæt i selve materialet, men lukkes typisk med øjer og snører. Ved kraftig, langvarig regn kan vand langs kanter og samlinger arbejde sig ind.

Riv- og trækstyrke

  • PVC: Den indvendige polyesterarmering kombineret med den tykke belægning giver meget høj riv- og trækstyrke. Egnede til statiske laster (fx stilladser).
  • PE: Vævet HDPE-net giver fin styrke ved lav vægt, men materialet “løber” lettere, hvis der først går hul.

Uv- og vejrbestandighed

  • PVC: Tåler 5-10 års udendørs eksponering, før der ses nævneværdig nedbrydning.
  • PE: UV-additiver forlænger levetiden, men man bør regne med 1-3 sæsoner, før dugen bliver sprød.

Temperaturtolerance

  • PVC: Fleksibel fra ca. ‑30 °C til +70 °C. Fryser ikke til plader om vinteren.
  • PE: Bliver stiv omkring frysepunktet og kan revne ved hård foldning. Øvre grænse typisk +60 °C.

Kemikalieresistens

  • PVC: God mod olie, fedt og mange syrer/baser; anvendes derfor ofte i landbrug og industri.
  • PE: Også kemikalieresistent, men tyndere lag giver kortere kontakttid, før diffusionsskader kan opstå.

Brandhæmning

  • PVC: Fås i certificeret, brandhæmmende kvalitet (B1/B2, M2 m.fl.). Krav på eksempelvis byggepladser og festivaler.
  • PE: Standarddug er letantændelig. Brandhæmmet PE findes, men er dyrt og sjældent på hobby-markedet.

Vægt og håndterbarhed

  • PVC: 550-900 g/m². Kræver flere hænder ved opsætning, men ligger stabilt i blæst.
  • PE: 70-250 g/m². Nem at folde, transportere og spænde op alene.

Konkrete anvendelseseksempler

Typisk valg Eksempler på brug Hvorfor?
PVC-presenning
  • Langvarig afdækning af stilladser og facader
  • Industrioverdækninger & lagerhaller
  • Vinterkonservering af både og campingvogne
  • Afskærmning i landbruget (foder-, gylle- og halmlagre)
 Høj rivstyrke, UV-stabilitet, kemikalieresistens og mulighed for brandhæmning. Kan repareres ved svejsning og holder typisk 5-10 år.
PE-presenning
  • Midlertidig afdækning af byggematerialer
  • Haveprojekter, brændestabler og sandkasser
  • Beskyttelse ved flytning og transport
  • Festival-telte, camping og events (kort varighed)
 Lav vægt og pris gør det økonomisk forsvarligt at udskifte efter 1-3 sæsoner. Hurtig opsætning og nedtagning.

Sammenfattende egner PVC-presenninger sig bedst, når lang levetid, høj styrke og certificeret sikkerhed er afgørende, mens PE-presenninger er det oplagte valg til hurtige, lette og prisbillige afdækninger, hvor man accepterer begrænset holdbarhed.

Pris, vedligehold og bæredygtighed

Prisniveau og totaløkonomi

  • Anskaffelsespris: En standard PE-presenning (120-200 g/m²) koster typisk 10-30 kr./m², mens en kraftig PVC-presenning (450-900 g/m²) ligger på 50-150 kr./m².
  • Levetid: PE holder 6-24 måneder ved udendørs brug, hvorimod PVC kan holde 5-15 år, afhængigt af UV-eksponering og mekanisk slid.
  • Totaløkonomi: Regner man pris pr. brugt måned, vil en PVC-presenning ofte være billigere ved projekter over 2-3 år, mens PE er den økonomiske vinder til kortvarige afdækninger.

Reparation og vedligehold

  • PVC: Kan varmesvejses med varmepistol eller højfrekvenssvejsning, hvilket giver en næsten original styrke. Ideelt til lapning af huller, montering af øjer eller sammenføjning af store baner.
  • PE: Reparation sker med specialtape eller limede lapper. Metoden er hurtig, men sjældent lige så holdbar; lapperne skal ofte skiftes efter få måneder.
  • Rengøring: Begge typer renses med lunkent vand og mildt sæbemiddel. Undgå opløsningsmidler, der kan nedbryde belægninger og UV-additiver.
  • Opbevaring: Presenningen skal være ren og helt tør, inden den rulles sammen og lægges mørkt/frostfrit. PVC bør opbevares rullet (ikke foldet) for at undgå permanente knæk.

Bæredygtighed og genanvendelse

  • PE (recycling-kode 04): Stort kommunalt indsamlingsnet og høj materialeværdi. Kan omsmeltes til nye folier eller rør flere gange med beskeden kvalitets­forringelse.
  • PVC (recycling-kode 03): Kræver specialordninger pga. tilsætningsstoffer og klorindhold. Ordninger som VinylPlus og enkelte danske tage-tilbage-programmer sikrer recirkulering til fx gulvbelægning.
  • Miljøprofil: Moderne PVC-dug er oftest ftalatfri og kan fås med lavt tungmetal-indhold. PE er kemisk simplere og afgiver ingen klorforbindelser ved forbrænding.
  • Certificeringer: Kig efter Oeko-Tex 100 eller Oeko-Tex Made in Green (sundhed), ISO 14001 (miljøledelse), EN 1825/DIN 4102-B1 (brandhæmning) samt VinylPlus-label på PVC.

Lyn-guide: Vælg rigtigt første gang

Vælg PVC-presenning når …

  • afdækningen skal ligge ude år efter år (stillads, lastbil, lagerhal)
  • der er behov for høj riv-/trækstyrke og brandhæmning
  • du vil kunne svejse baner eller lave presenningen på specialmål
  • den samlede økonomi over flere år er vigtigere end lav startpris
 Vælg PE-presenning når …

  • du har et kortvarigt bygge-, have- eller malerprojekt
  • lav vægt og nem håndtering er afgørende (fx privat brug, camping)
  • presenningen forventes at bliver beskadiget eller kasseret hurtigt
  • du vil kunne aflevere den i den almindelige plastgenbrug efter brug

Med andre ord: PE er den lette, billige og hurtige løsning, mens PVC er den tunge, slidstærke og langsigtede investering. Tag højde for både projektlængde, miljøordninger og reparationsevne, så får du mest værdi – og mindst affald – ud af din presenning.

More Details
feb 5, 2026
Hvordan opbevarer jeg min presenning bedst, når den ikke er i brug?

En presenning er først rigtig penge værd, når den kan holde i årevis. Alligevel ender mange af os med en stiv, grøn klump fuld af mugpletter, rifter og rustne øjer, fordi vi – indrømmet – bare smed dugen i skuret, da projektet var færdigt. Kender du det?

I denne guide får du de lavpraktiske (men ofte oversete) trin, der forvandler din sammenkrøllede presenning til en trofast makker, som er lige så klar til næste opgave, som den var den dag, du købte den. Fra grundig rengøring og rigtig tørring til hemmelighederne bag korrekt rulning og opbevaring i det perfekte klima – vi gennemgår det hele. Og bare rolig: Det kræver hverken specialudstyr eller en ekstra garage.

Læn dig tilbage, grib en kop kaffe, og find ud af, hvordan du undgår de klassiske fejl – og i stedet giver din presenning et langt og problemfrit liv.

Rengøring, tørring og reparation før opbevaring

En presenning holder markant længere, når den får en grundig afslutning, inden den lægges til side. Følg trinene her, så undgår du både mugpletter, saltkrystaller og overraskende huller, næste gang du ruller dugen ud.

  • Skyl snavs, salt og alger af
    Brug en haveslange eller spand med lunkent vand tilsat et stænk pH-neutralt sæbevand (f.eks. bilshampoo eller mild opvaskesæbe). Start fra øverste kant og arbejd dig nedad, så skidtet løber væk fra stoffet. Undgå opløsningsmidler og højtryksrensere, da de kan ødelægge coatingen og syningerne.
  • Børst let – men rigtigt
    Til genstridige områder kan du anvende en blød børste eller svamp. Tryk ikke hårdt; fiberknæk eller porøs belægning giver hurtigere slid senere.
  • Grundig tørring på begge sider
    Hæng presenningen op, eller læg den over et rent stativ/gelænder, så luften kan cirkulere. Vend den, når oversiden virker tør: selv små fugtrester på bagsiden kan udvikle mugsporer i et mørkt skur. I solskin går det hurtigere, men undgå at lade den ligge fladt på varmt underlag (asfalt, tagpap), der kan smelte eller skabe skjolder.
  • Visuel og taktil inspektion
    Når dugen er tør, kør hænderne langs syninger, hjørner og eventuelle forskæringer. Rivelyde eller sprøde områder tyder på UV-træthed eller begyndende revner. Opdager du småhuller, marker dem straks med tape eller tusch, så de ikke overses i reparationsfasen.
  • Lap og forsegl
    Brug reparationssæt, der passer til materialet (PVC-bånd til PVC, PE-tape til polyethylen, sejldugsplastre til kanvas). Rens området igen med rent vand, tør det, og påfør lappen med korrekt pres og temperatur ifølge producentens anvisning. Mindre rifter kan ofte forsegles med fleksibel PU-lim.
  • Vedligehold metaldele
    Spray let med syrefri olie eller silicone på øjer, D-ringe og lynlåse. Det forhindrer korrosion og gør det lettere at spænde presenningen næste sæson.

Når presenningen er helt tør, ren og fri for skader, er den klar til at blive rullet eller foldet nænsomt – og dermed klar til sikker opbevaring uden ubehagelige overraskelser.

Korrekt sammenpakning: rulle, folde og beskytte

En presenning holder længst, når den pakkes sammen på en måde, der undgår permanente knæk og unødig spænding i materialet.

  • Rul frem for at folde – især PVC og kanvas får hvide brudmærker, hvis de gentagne gange knækkes skarpt. Rul i stedet presenningen løst omkring et rør eller blot i sig selv; det fordeler spændingen jævnt og bevarer belægningen.
  • Skal du folde en lettere PE-presenning, så varier foldelinjerne hver gang. Marker evt. den første fold med en tuschstreg, så du husker at ændre mønsteret næste gang.
  • Mellemlag beskytter overfladen. Læg et stykke fleeceklud, et rent lagen eller pap mellem lagene, så friktion og fugtopsugning mindskes. Undgå aviser – tryksværten kan smitte af.
  • Ingen stramme knæk eller hårde stropper. Brug brede, elastiske bånd eller velcrostropper, der blot holder rullen på plads. Metalskralder og stramme reb kan lave trykmærker og brud i coatingen.
  • Pak i noget, der kan ånde. En bomuldssæk, et syntetisk mesh-cover eller en kraftig papkasse lader fugt slippe ud og forhindrer kondens. Lufttætte plastsække frister skimmelsvamp, selv efter grundig tørring.

Tilknyt gerne en lille etiket med mål, materiale og brug, så du hurtigt finder den rigtige presenning næste gang. Er du i tvivl om nogle af de materialeforkortelser, der typisk står på etiketterne – f.eks. “HDPE” eller “PVC-P” – kan du altid slå dem op og få betydningen af ord og udtryk på få sekunder.

Det rette opbevaringsmiljø

Det miljø, du lægger presenningen til hvile i, har mindst lige så stor betydning for dens levetid som den måde, du pakker den på. Følg nedenstående retningslinjer for at undgå, at materialet mørner, udtørrer eller bliver angrebet af skimmel og skadedyr:

1. Temperatur, lys og fugt

  1. Tørt og køligt: En stabil temperatur på 5-20 °C og en relativ luftfugtighed under 60 % forebygger både mug og udsving, der kan gøre presenningen stiv eller sprød.
  2. Mørke forhold: Selv indirekte dagslys indeholder UV-stråler, som langsomt nedbryder både PVC, PE og lærred. Opbevar derfor presenningen i et mørkt skab, et depotrum uden vinduer eller i en dæmpet kælder.
  3. God ventilation: Sørg for luftcirkulation-fx ved at lade skabet have ventilationsriste-så eventuel restfugt kan slippe ud.

2. Afstand til varme og kemikalier

  • Hold mindst 1 meter til radiatorer, varmtvandsrør, kedler, el-bokse og andre varmekilder. Varme gør presenningen blød og deformérbar, så svejsede eller limede samlinger mister styrke.
  • Undgå ozon og opløsningsmidler: Elektriske motorer, svejseautomaten i værkstedet eller dunke med maling-fortynder udsender ozon og dampe, som får gummi- og PVC-coating til at revne.

3. Placering i rummet

  1. Fri af gulvet: Læg rullen på en hylde, i et stativ eller på en palleramme mindst 10 cm over gulvet, så du undgår betongulvets kondens og eventuelle vandpytter.
  2. Bløde underlag: Brug en træplade, pap eller skum som mellemlag, så skarpe kanter fra hylder, søm eller paller ikke trykker eller skærer mærker i stoffet.
  3. Gnaversikring: I udhuse og stalde kan mus og rotter gnave huller af ren nysgerrighed. Vikl et tyndt metalnet om rullen eller læg den i en solid plast- eller aluminiumskasse med låg.

4. Tjekliste før du lukker døren

  • Er presenningen helt tør på begge sider?
  • Er rullen mærket, så du hurtigt kan finde den rigtige størrelse?
  • Ligger der silica-gel poser eller fugtabsorberende granulat i posen/kassen?
  • Er der min. 5 cm luft rundt om rullen til ventilation?

Når disse grundprincipper er på plads, kan du være sikker på, at din presenning forbliver fleksibel, stærk og klar til brug – også efter en lang vinter på hylden.

Langtidsvedligeholdelse og hurtig ibrugtagning

Selv om presenningen ligger trygt opbevaret, er der et par vaner, som gør livet meget lettere, den dag du igen skal spænde den ud.

1. Gør din presenning genkendelig

  • Sæt en etiket på rullen eller opbevaringsposen – skriv mål (fx 6 × 8 m), materiale (PVC, PE, kanvas) og hvad den bruges til (trailer, brændeflæt, båd).
  • Bruger du flere størrelser, kan en farvekode på snøren eller posen spare dig for tid.

2. Halvårligt sundhedstjek

  1. Rul eller fold presenningen delvist ud.
  2. Se og lugte efter skimmel, mugpletter eller misfarvninger.
  3. Mærk efter fugt. Føles den kold eller klam, skal den tørres helt igen.
  4. Tjek syninger, kantforstærkninger og øjer for slid - lappér med det samme, så små huller ikke vokser.
  5. Læg et par poser silicagel eller fugtabsorberende granulat ind før du pakker sammen.

3. Hurtig ibrugtagning uden bøvl

  • Ryst presenningen, så småpartikler falder af.
  • Tør den let af med en fugtig klud for støv og eventuelt salt.
  • Lad den lufttørre 10-15 minutter i skygge, før du spænder den fast – så undgår du at kapsle kondens ind.
  • Er det frostvejr? Undgå at folde eller bøje en stiv PVC-presenning; lad den temperere først, så den ikke får perman­ente knæk.

4. Skift foldelinjerne

Hvis du må folde i stedet for at rulle, så fold aldrig helt efter de gamle linjer. Flyt knækkene fem-ti centimeter hver gang; det fordeler belastningen og forlænger levetiden.

5. De typiske fejl – Og hvordan du undgår dem

Fejl Konsekvens Løsning
Opbevaring let fugtig Mug, dårlig lugt, nedbrudt coating Tør helt, brug ventilationshul og silicagel
Direkte sollys/UV Sprød dug, falmede farver Hold den mørkt eller i UV-blokkerende pose
Stramme bånd eller strips Permanente mærker, svækkede fibre Fastgør løst med velcro eller brede elastikker

Følger du ovenstående rutiner, ligger presenningen altid klar til brug uden overraskelser – og du sparer både tid og udgifter på unødvendige udskiftninger.

More Details
feb 1, 2026
Kan jeg få hjælp til at montere en trailerpresenning, hvis jeg ikke har erfaring med det?

Har du netop investeret i en ny trailerpresenning, men er usikker på, om du tør kaste dig ud i monteringen selv? Du er langt fra den eneste. For selv om det ved første øjekast kan virke lige til at spænde en presenning over ladet, gemmer der sig ofte flere faldgruber – fra præcis opmåling til korrekt spænding af elastikker og beslag. Går det galt, kan det betyde flagrende hjørner, unødige flænger eller i værste fald bøder på landevejen.

I denne artikel guider vi dig gennem alt, hvad du skal vide, når du overvejer hjælp til montering af trailerpresenning. Vi stiller skarpt på, hvad selve processen indebærer, hvilke hjælpemuligheder der eksisterer, og hvordan du bedst forbereder dig, så arbejdet glider som smurt. Uanset om du er gør-det-selv-typen med tommestok i baglommen, eller du helst overlader jobbet til fagfolk, finder du svarene lige her.

Dyk med ned – det kan spare dig både tid, penge og ikke mindst bekymringer på vejen!

Hvad indebærer montering af en trailerpresenning?

At montere en trailerpresenning er ikke blot et spørgsmål om at smække et stykke PVC hen over ladet. Processen kan deles op i fem hovedtrin, som hver især kræver sin egen portion tid, værktøj og omtanke:

  1. Opmåling af trailerens lad
    Start altid med nøjagtige mål af længde, bredde og højde på ladets kanter. Mål både ind- og udvendigt, og noter placeringen af eksisterende beslag eller lamper. En fejlmargin på bare 1 cm kan give slapt dug, vandlommer eller besvær med at spænde presenningen op.
  2. Valg af presenningstype
    De fleste vælger en 630-680 g/m2 PVC til hobbytraileren og op til 900 g/m2 til erhverv. Overvej også:
    • Plan presenning (fladt låg) – hurtig montering, lav vægt.
    • Kappepresenning (med sider) – beskytter høj last, kræver bøjler/overligger.
    • Rulle- eller flip-top system – dyrere, men giver lettilgængelig læsning.
  3. Placering af beslag og øjer
    Presenningens øjer skal flugte med trailerens fastgøringspunkter. Har traileren ingen knopper eller surringsskinner, skal de eftermonteres. Rustfri eller galvaniserede beslag anbefales til dansk vejr.
  4. Elastikker, wirer og strammere
    En klassisk bungy-elastik rundt om hele ladet er billig og fleksibel, mens skruelåse, turnbuckles og klikspænder giver hårdere spænd. Vælg elastikdiameter (8-10 mm til let presenning, 10-12 mm til tung) og tjek UV-modstand.
  5. Eventuelle skinner og bøjler
    Skal presenningen danne “tag”, monteres tværgående bøjler eller et buet aluskelet. Det forhindrer vand- og sneophobning og øger levetiden betydeligt.

Tidsforbrug og nødvendigt værktøj

  • Tidsforbrug: 30-60 min. ved udskiftning af plan presenning. 2-3 timer ved første gangs montering af kappe med bøjler.
  • Værktøj: Meterstok, tusch, 12-13 mm topnøgle, boremaskine + metalbor, popnittetang, gummihammer og evt. vinkelsliber, hvis beslag skal afkortes.
  • Ekstra hjælpemidler: Fjederbelastet øjetang til reparationer, silicone­spray til lynlåse, og en arbejdsbukk til at holde presenningen i den rigtige højde.

Skal du gøre det selv eller hente hjælp?

Det giver mening at overveje professionel assistance, når:

  • Traileren har specialmål, uregelmæssig form eller indbygget lift.
  • Der kræves presenning med rulle- eller sideskinnesystem, som skal tilpasses på stedet.
  • Du mangler befæstelses­punkter og ikke har værktøj til at bore i stål/profilaluminium.
  • Projektet skal være klart inden en stram deadline – f.eks. til feriekørsel eller erhvervstransport.

Har du en standard 750 kg fritids­trailer, basale værktøjer og tålmodighed, kan du som regel spare udgiften ved selvmontering. Men husk: forkert montering kan koste mere i flappende dug, slid eller værre – tabt last på motorvejen.

Hvilke hjælpemuligheder findes der, hvis du ingen erfaring har?

Selvom det kan virke uoverskueligt første gang, du står med en rulle presenning og en pose elastikker, er der heldigvis flere måder at få professionel eller semiprofessionel hjælp på. Her er de mest brugte løsninger – fra gratis DIY-materialer til fuld montering på din adresse – samt hvad du kan forvente i forhold til pris, tidsplan, garanti og ansvar.

1. Trin-for-trin guides og videoer (gratis eller meget billigt)

  • Online PDF-manualer fra presennings- og trailerforhandlere giver typisk målskemaer, hulskabeloner og anbefalet værktøjsliste.
  • Videotutorials på YouTube viser hele processen i realtid. Her kan du sætte tempoet ned, spole tilbage og sammenligne med din egen trailer.
  • Pris: Gratis til 50 kr. for premium guides.
    Tidsforbrug: 1-2 timer til research + 1-3 timer til selve monteringen afhængigt af trailerens størrelse.
    Garanti/ansvar: Du står selv med ansvaret for korrekt montering; materialegaranti dækker kun fabriksfejl.

2. Telefonisk eller chat-rådgivning fra forhandlere

  • Mange webshops tilbyder live-chat, hvor du kan sende billeder af trailerkanten og få råd til placering af øjer.
  • En del fysiske butikker har ”ring-og-mål-op” service: Du ringer, mens du står ved traileren, og en tekniker guider dig gennem opmålingen.
  • Pris: Typisk gratis ved køb af presenningen, ellers 200-400 kr. pr. session.
    Tidsforbrug: 10-30 minutter for opmåling, 1-2 timer for selve monteringen, som du stadig udfører selv.
    Garanti/ansvar: Du får ofte ”pasformsgaranti” – passer presenningen ikke efter deres anvisninger, ombyttes den.

3. Lokale trailer- og sejlmagerværksteder

  • Trailerforhandlere tilbyder som regel montering i forbindelse med køb af ny presenning. De har værktøj, hydrauliske pressejern og erfaring med forskellige ladtyper.
  • Sejlmagere syr specialpresenninger på mål og monterer dem – en god løsning, hvis traileren har atypiske mål eller du ønsker ekstra forstærkninger.
  • Pris: 800-1.500 kr. for standardmontering; 1.500-3.500 kr. for specialsyet inklusive montering.
    Tidsplan: 1-3 dage ved standard; 1-2 uger ved specialsyet.
    Garanti/ansvar: Arbejdsgaranti 12-24 måneder på montering og syninger; værkstedet bærer ansvaret, hvis noget løsner sig normalt brugt.

4. Mobile montører – ”vi kommer til dig”

  • En stigende service, hvor montøren ankommer med pop-up værksted, hukker øjer, monterer elastikker og efterspænder på stedet.
  • Fordelen er minimal nedetid, og du slipper for at køre traileren på værksted.
  • Pris: 1.200-2.000 kr. afhængig af distance og trailerstørrelse.
    Tidsforbrug: 45-90 minutter på din adresse.
    Garanti/ansvar: Ofte samme vilkår som værksteder – dog skal du sikre, at montøren er forsikret, hvis der sker skade på din ejendom.

Sådan vælger du den rette hjælp

Overvej dit budget, hvor hurtigt traileren skal være klar, og hvor komfortabel du er med værktøj. Er du vant til DIY-projekter i hjemmet – fx hvis du allerede har læst en guide til pris og forløb ved installation af fjernvarme i en ældre villa – kan du sandsynligvis klare monteringen med videoer og lidt rådgivning. Er tid vigtigere end penge, giver et værksted eller en mobil montør mest mening.

Uanset hvilken model du vælger, så bed om:

  • Skriftligt tilbud inkl. materialer, montage og eventuelle kørselstillæg.
  • Garanti- og ansvarsoplysninger, så du ved, hvem der betaler, hvis øjerne river sig løs efter en uge.
  • Tidsplan – hvornår starter arbejdet, og hvornår er traileren klar til brug.

Med disse informationer i hånden kan du trygt få spændt presenningen ordentligt fast og komme videre på vejen.

Forberedelse og samarbejde: Sådan får du en smidig montering

Jo bedre du forbereder dig, desto hurtigere – og billigere – bliver monteringen. Brug tjeklisten herunder som udgangspunkt, uanset om du gør det selv eller har bestilt en montør.

  • Korrekte mål og fotos: Mål længde, bredde og højde på trailerens lad indvendigt og udvendigt. Tag tydelige fotos fra alle sider, så den person, der skal hjælpe dig, kan spotte eventuelle udfordringer som rust, skæve kanter eller eftermonterede lygter.
  • Placering af øjer/knopper: Tæl, mål og noter afstanden mellem samtlige øjer eller knopper. Skal der bores nye huller, er det vigtigt at afstemme hulstørrelse og afstand, før materialer bestilles.
  • Valg af elastik eller strammere: Standardelastik (8 mm) passer til de fleste hobbytrailere, mens professionelle set-ups ofte bruger 10-12 mm shockcord eller gummistropper med metal-klik. Tag stilling til, om du ønsker løse kroge eller gennemgående gummiline, der afsluttes med skruelås.
  • Nødvendigt værktøj: En opladt boremaskine, bits i korrekt størrelse, nitter/bolte, hobbykniv, kraftig saks, tang, skydelære og en gummihammer er typisk nok. Spørg montøren på forhånd, hvis du er i tvivl.
  • Adgangsforhold: Sørg for fri plads på min. én meter rundt om traileren, fast underlag og læ for vind. Er monteringen udendørs, så tjek vejrudsigten – regn gør PVC-svejsning og presenningsjustering besværlig.

Sådan booker du hjælp

Kontakt et trailer- eller sejlmagerværksted senest en uge før ønsket dato. Send mål, fotos og dine ønsker til materiale og farve. Mange tilbyder videoopkald, så I i fællesskab kan dobbelttjekke mål i realtid. Bekræft:

  1. Pris (inkl. kørsel, materialer og eventuelle meromkostninger).
  2. Forventet tidsforbrug – standardtrailere tager 30-60 min., mens specialmål kan kræve 2-3 timer.
  3. Evt. garanti på både presenning og montage.

På selve dagen

Montøren starter med en hurtig opmåling og sammenligner med dine data. Derefter monteres beslag eller øjer, hvorefter presenningen lægges ud og elastikken trækkes igennem. Vær til stede, så justeringer kan foretages med det samme.

Efterspænding og kontrolkørsel

PVC og elastik giver sig de første kilometer. Kør en kort tur (5-10 km) med tom trailer, returspænd alle strammere, og klip overskydende gummiline af. Tjek igen efter de første 100 km.

Løbende vedligehold

Hold presenningen ren for salt og snavs, og sprøjt lynlåse og beslag med silikonespray to gange årligt. Reparer små flænger med PVC-lapper, før de bliver til revner. Skal du have flere gør-det-selv tips til udendørs projekter, finder du en god oversigt i Danmarks Hus & Have – den store guide til danske boligejere, hvor alt fra traileropbevaring til indkørselssikring er dækket.

More Details
jan 30, 2026
Hvordan vælger jeg den rigtige størrelse presenning til mit behov?

Har du nogensinde stået med en presenning, der enten var for lille til opgaven eller så stor, at den blafrede som et sejl i stormvejr? Så ved du, hvor frustrerende det kan være at gætte sig frem til den rigtige størrelse. En presenning skal passe – ikke kun for at holde vind og vejr ude, men også for at spare tid, penge og irritation.

I denne guide viser vi dig trin for trin, hvordan du definerer dit dækningsbehov, måler korrekt, og oversætter tallene til den rigtige presenningsstørrelse. Uanset om du vil beskytte din nye båd, holde brændet tørt hele vinteren eller sikre tagkonstruktionen på byggepladsen, får du klare råd og konkrete tommelfingerregler, der virker i praksis.

Læs med, og undgå de typiske faldgruber – fra presenninger, der flænser i vinden, til øjer, der aldrig når hinanden. Når du er færdig, har du opskriften på en pasform, der holder sig stram, sikker og langtidsholdbar.

Definér dit dækningsbehov: formål, miljø og målested

Før du overhovedet begynder at kigge på størrelser, skal du definere hvad presenningen skal beskytte, hvordan den skal ligge, og hvor den skal bruges. Det giver dig et klart billede af de krav, materialet og målene skal leve op til.

1. Hvad skal dækkes?

  • Trailer: Flad afdækning eller indpakning? Skal den kunne holde til kørselshastigheder og vindpres?
  • Brændestabel: Typisk kun top og sider, så enderne kan ventilere.
  • Båd: Helindpakning med fald til afløb; plads til master, stævne og beslag.
  • Byggeprojekt: Ofte store og uregelmæssige flader, der kræver overlap mellem flere presenninger.
  • Andre objekter: Havemøbler, pool, maskiner – notér særlige udstikkere eller skarpe kanter.

2. Flad afdækning eller omsluttende indpakning?

Skal presenningen blot ligge hen over toppen, eller skal den omslutte hele objektet? Ved flad afdækning er overhænget det vigtigste, mens indpakning kræver ekstra længde til sider og bundfastgørelse.

3. Tidsramme og slid

  1. Kortvarig brug: Midlertidig afdækning under byggeri eller transport – her kan en let presenning være nok.
  2. Længerevarende brug: Sæsonopbevaring af båd eller brænde – vælg kraftigere kvalitet og UV-bestandighed.
  3. Permanente installationer: Fx overdækning af maskiner året rundt – kræver høj rivstyrke, forstærkede syninger og evt. specialmål.

4. Miljøforhold på stedet

  • Vind: Hvor udsat er området? Jo mere blæst, desto større behov for forankringspunkter og ekstra overlængde.
  • Nedbør: Kraftig regn eller sne kræver fald, så vandet kan løbe af, og en høj gramvægt, der ikke giver sig.
  • Temperatur og UV: Frost, varme og sollys nedbryder materialer forskelligt – vælg UV-stabiliseret og temperaturbestandigt stof ved ekstreme forhold.

5. Fæstningsmuligheder

Identificér faste punkter: surringsøjer på trailer, pæle omkring brændestablen, pullerter på båden eller stilladser på byggepladsen. Jo flere sikre ankerpunkter, desto bedre kan du spænde presenningen jævnt og undgå flapperi.

6. Form, kanter og pasform

  • Form: Er objektet kubisk, cylindrisk, konisk eller fuld af vinkler? Kompleks form = større tolerance i målene.
  • Skarpe kanter: Beskyt med klodser/skum eller vælg kraftigere presenning for at forhindre rivning.
  • Pasform: Ønsker du et stramt look til transport eller et løst fald, der giver ventilation? Det påvirker hvor meget ekstra du lægger til i næste trin.

Når du har alle disse punkter på plads, er du klar til at måle nøjagtigt og lægge den rette margen til – det gennemgår vi i næste afsnit.

Mål korrekt og læg den rigtige margen til

Præcise mål er fundamentet for en presenning, der hverken blafrer i vinden eller sprækker i kanten. Tag derfor altid udgangspunkt i objektets største mål og arbejd dig systematisk frem:

  1. Mål længde og bredde
    Brug et målebånd i fuld spænd for at undgå slør. Har du en trailer eller et fladt tag på et skur, er disse to mål ofte tilstrækkelige.
  2. Notér højde og diagonaler
    Skal du dække en båd, brændestabel eller et stillads, så mål højden og – ved uregelmæssige former – den længste diagonal. Det giver dig en realistisk idé om stofforbruget.
  3. Læg den rigtige margen til
    • Flad afdækning: læg 10-20 % oven i dine mål.
    • Tredimensionelle objekter: læg 20-40 % for at nå hele vejen rundt.

    Regn desuden med 20-30 cm overhæng pr. side – cirka 1-2 øjeafstande – så du kan spænde presenningen uden at trække i selve dugen.

  4. Planlæg afløb og fastgørelse
    Et lille fald (2-3 °) sørger for, at vand og sne glider af i stedet for at samle sig i en “vandpytte”. Husk plads til elastikreb, spændstropper eller skraldebånd under kanten, så du kan efterspænde løbende.
  5. Tjek øjemønster og kantforstærkning
    Øjer med 30-50 cm mellemrum passer til de fleste surringssystemer. Til faste installationer – fx et vinterdækken til båden – kan du vælge forstærkede kanter eller ekstra dobbeltsyning.
  6. Tag højde for materialets “arbejde”
    Polyethylen kan give sig en anelse i varme, mens kraftig PVC som regel holder formen. Sørg for ikke at spænde dugen helt “på tromme” dag ét – den skal have lidt spillerum til temperaturudsving.

Tip: Skal presenningen med på ferie – måske som overdækning til teltpladsen, mens du udforsker Finland? Kig forbi vores Helsinki rejseguide til Finlands oversete hovedstad og planlæg ruten, før du spænder dugen på campingvognen.

Vælg størrelse i praksis: standardmål, specialmål og typiske scenarier

Når du har dine rå mål og den ønskede ekstra margen på plads, handler næste skridt om at sammenholde tallene med de presenninger, der rent faktisk findes på hylden. Arbejd systematisk:

  • Sammenlign med standardmål
    De mest almindelige størrelser er fx 2 × 3 m, 3 × 5 m, 4 × 6 m og 6 × 8 m. Hvis dit beregnede behov ender på 2,6 × 4,1 m, så vælg altid 3 × 5 m frem for 2 × 3 m – en smule overskud giver både bedre opspænding og længere levetid.
  • Overvej specialmål
    Skal presenningen sidde permanent på et uregelmæssigt emne (fx en food-truck, et udekøkken eller en skæv bådtrailer), kan skræddersyede dimensioner betale sig. De fleste producenter tilbyder kapperet eller svejset presenning efter millimetermål – og ofte kan du få øjerne placeret præcis, hvor du ønsker det.
  • Tilpas til konkrete scenarier
    • Trailer: Læg mindst 30 cm til hver side, så der er plads til at folde kanten ned og surre langs ladets kant. Tjek samtidig, at øjerne passer til dine elastikreb eller presenningstræk.
    • Brændestabel: Vælg en størrelse der dækker toppen samt 20-40 cm ned ad siderne, men lad gavlene stå åbne for ventilation. En for stor presenning lukket helt til kan skabe fugt og skimmel.
    • Båd: Mål både længde, bredde og højde til styrehus/ratkonsol. Læg ekstra for stævnen, så vand ikke banker direkte mod forkanten. Husk, at presenningen skal tåle salt, UV og vindstød. (Overvej samtidig et kig på en rejseguide til færgen til Suomenlinna, hvis båden senere skal mod finske farvande – vindforholdene dér minder om danske vinterstorme).
  • Undgå de klassiske fejl
    1-til-1-match af objektets mål giver for lidt slack, og presenningen flænser ofte i øjerne.
    For lidt overhæng betyder, at regnvand løber ind under dugen.
    Manglende hensyn til vind kan få selv en kraftig presenning til at fungere som sejl – gå hellere én vægtklasse op (fx fra 120 g/m² til 200 g/m²) hvis objektet står frit.
  • Tjek øjemønster og fastgørelses-kompatibilitet
    Øjer placeret for langt fra kanten eller for langt fra hinanden giver “poser” i stoffet. Regn med max 50 cm mellem øjer til mindre afdækninger og 30-40 cm til hårdt belastede flader. Sørg for, at øjerne passer til dine kroge, spændstropper eller elastikreb, så du ikke står med et hul, der er for småt til krogen eller for stort til at holde på rebknuden.

Med andre ord: Brug dine egne mål som pejlemærke, men lad lagerførte størrelser eller en specialtilpasning bestemme den endelige presenning. Ved at gå en størrelse op – og ved at tænke vind, vandafløb og fastgørelse ind fra start – sikrer du den mest holdbare løsning.

More Details

Indholdsfortegnelse

→ Indhold